Århus Akademi (42 Of 117)

3-årig HF

Et uddannelsestilbud målrettet unge med interesse for animation, spiludvikling, programmering og medieproduktion. 3-årig HF udbydes i samarbejde med Exzentriq til elever med særlige udfordringer.

Århus Akademi (71 Of 117)

Hvad er 3-årigt HF?

Århus Akademi har i samarbejde med virksomheden Exzentriq tilrettelagt en HF-uddannelse på tre år i stedet for to. Du kan søge ind efter 9. eller 10. klasse.

Uddannelsen er målrettet dig, som ønsker at tage en ungdomsuddannelse, men som har særlige udfordringer, der gør, at en ordinær gymnasial uddannelse eller 2-årig HF ikke er mulig at gennemføre.

Download brochure

Exzentriq Billede1
Århus Akademi (105 Of 117)

Hvordan er de tre år tilrettelagt?

  • Du går i en fast stamklasse alle tre år.
  • Det første år har du undervisning hos Exzentriq i Filmbyen i Aarhus. Senere vil du stille og roligt blive introduceret til Århus Akademi, hvor undervisningen foregår på andet og tredje år.
  • Der er kortere skoledage end normalt.
  • Du går i en lille klasse med andre, som har lignende støttebehov, og alle voksne er uddannet i at forstå dine behov og hjælpe dig - socialt, fagligt og personligt.
  • Du tilbydes socialpædagogisk støtte gennem hele uddannelsen, og du får en mentor, som hjælper og støtter dig i undervisning.

Hvem er Exzentriq?

Exzentriq er et social- og specialpædagogisk tilbud med lokaler i Filmbyen i Aarhus. 

Exzentriq har specialiseret sig i at hjælpe unge med skolevægring, eller som på anden måde oplever ikke at passe ind i det etablerede skolesystem. 

Exzentriq tilbyder særligt tilrettelagte undervisningsforløb, der er baseret på unges interesse for animation, spiludvikling, programmering og medieproduktion. Målet er at give de unge et unikt fællesskab og skabe motivation hos eleverne, der giver dem lyst til at møde op til undervisning hver dag.

Vil du vide mere om Exzentriq kan du læse meget mere på deres hjemmeside.

Exzentriq giver adgang til:

  • Topudstyret gamingstationer
  • Værksted til hardware
  • Hjælp til udvikling af it, spil og andet inden for techområdet
  • Mediebureau med grafiske værktøjer og udstyr
  • Streaming audio
  • Ekskursioner, lektiecafé, brætspilscafé og foredrag
  • Mulighed for at afholde praktikker
  • Hyggelig café hvor du kan købe god og økologisk frokost hver dag
Aarhus Akademi 38

Århus Akademis pædagogiske tilgang

Århus Akademi er et gymnasium med en meget mangfoldig elevgruppe, og vi har stor erfaring med skræddersyede elevforløb og specialpædagogisk støtte til elever med særlige behov eller udfordringer.

Vores pædagogiske tilgang i undervisningen er praksisorienteret, og vi har fokus på at koble fagenes teori til den unges virkelighed og hverdag. På Århus Akademi vil du blive mødt af lærere og studievejledere, der er uddannet i at forstå og hjælpe dig bedst muligt til at få din studentereksamen.