Evalueringer og kvalitet
Kvalitetssystem for Århus Akademi
Århus Akademis kvalitetssystem bygger på bestemmelserne i Gymnasieloven, § 71, og Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser, § 59-63.
Formålet med kvalitetssystemet er, at sikre høj kvalitet i de uddannelser vi udbyder gennem kontinuerlig evaluering og opfølgning i forhold til centrale elementer i uddannelserne og organisationen. Kvalitetssystemet skal sikre, at skolen opfylder de af Undervisningsministeriet fastsatte retningsgivende mål:
- Gymnasieskolerne skal udfordre alle elever uanset social baggrund, så de bliver så dygtige, som de kan
- En større andel af studenterne skal påbegynde en videregående uddannelse
- Trivslen i de gymnasiale uddannelser skal styrkes.
Selvevaluering og indsatser
Elevtrivselsundersøgelse(ETU)
Undervisningsmiljøvurdering
Kvalitetsarbejdet er forankret i vores værdisæt
På Århus Akademi ser vi kvalitetsudvikling som en kontinuerlig proces, hvor vi samarbejder om at tilpasse og udvikle vores uddannelser og undervisning i forhold til de forandringer, der sker i vores omverden og i forhold til elevernes behov.
Herunder beskrives hvordan en række evalueringselementer fungerer hver for sig, og hvordan de samlet bidrager til at udvikle Århus Akademi.
Kvalitetssystemet er struktureret i tre niveauer:
- Evaluering og kvalitetsudvikling af institutionen
- Evaluering og kvalitetsudvikling af undervisningen
- Evaluering af elevernes udbytte og feedback til eleverne
1. Evaluering og kvalitetsudvikling af institutionen
Evaluering og kvalitetsudvikling af institutionen Årshjul
Der indgår en række elementer i kvalitetssystemet. De er placeret i et årshjul der sikrer kontinuitet og sammenhæng mellem de forskellige evalueringsbegivenheder, der hver især bidrager til kvalitetsarbejdet. Årshjulet viser de aktiviteter der foregår hvert år. Samtidig indgår årshjulet i en 4-årig cyklus, der afgrænses af bestyrelsens funktionsperiode. Det betyder at der i begyndelsen af en 4-årig bestyrelsesperiode beskrives de overordnede mål for perioden, mens delmål og indsatser relateret til disse delmål aftales for ét år ad gangen.
Årlig selvevaluering
Der udarbejdes hvert år en selvevaluering. Selvevalueringen indeholder en opsummering af de aktuelle data angående elevernes trivsel, overgang til videregående uddannelse, karakterer, løfteevne og gennemførsel.
I selvevalueringen sker en udpegning af områder hvor skolen klarer sig godt, og områder hvor vi ønsker at forbedre os.
Endvidere indeholder selvevalueringen en opsummering af resultater fra aktuelle indsatsområder samt en vurdering af skolens målopfyldelse i forhold til egne mål. Selvevalueringen udarbejdes af ledelsen og drøftes i PSU, elevrådet, på medarbejderseminar samt i bestyrelsen.
Opfølgningsplan
I forlængelse af selvevalueringen udarbejdes en opfølgningsplan. I opfølgningsplanen beskrives de ændringsbehov og gode eksempler der er identificeret ved hjælp af selvevalueringen. Disse danner grundlag for formulering af indsatsområder for skolen. Herefter udarbejdes en handleplan der indeholder målsætninger, en beskrivelse af de handlinger der igangsættes, og en plan for hvordan indsatsen evalueres. I opfølgningsplanen beskrives såvel etårige som flerårige indsatser.
I arbejdet med opfølgningsplanen inddrages PSU og andre relevante aktører. Opfølgningsplanen skal vedtages i bestyrelsen.
Procesplan for selvevaluering og opfølgningsplan
Januar |
De eksisterende arbejdsgrupper laver en midtvejsevaluering, som drøftes i PSU |
Februar |
Ledelsen har udarbejdet et første udkast til selvevaluering, som drøftes i PSU. Samtidig drøftes mulige elementer i opfølgningsplanen. |
Feb/marts |
Seminar for alle medarbejdere med drøftelse af selvevaluering og mulige elementer i opfølgningsplanen. |
Marts |
Ledelsen udarbejder et forslag til opfølgningsplan med. Forslaget drøftes i PSU. Elevråd præsenteres for selvevaluering og forslag til opfølgningsplan og har mulighed for at kommentere opfølgningsplanen. |
April |
Ledelsen formulerer et færdigt udkast til opfølgningsplan under indtryk af input fra PSU og elevråd |
Maj |
Det færdige udkast til opfølgningsplanen præsenteres på PR-møde, og der vælges deltagere til nye arbejdsgrupper |
Juni |
Bestyrelsen præsenteres for det færdige udkast |
Juni |
En endelig version af selvevaluering og opfølgningsplan for 2021 gøres tilgængelig på skolens hjemmeside |
Trivselsmåling (ETU)
Elevtrivselsundersøgelse gennemføres hvert år for alle skolens klasser på HF og 2-årigt stx i november/december. Undersøgelsen indeholder de af UVM fastlagte spørgsmål.
Resultaterne af ETU på skoleniveau diskuteres og anvendes af ledelsen, PSU og elevrådet med henblik på at identificere ændringsbehov og formulere handleplaner.
Resultaterne på klasseniveau drøftes af klassens lærere (på klassemøder), og lærerteamet sørger for at eleverne drøfter klassens resultater. På baggrund af denne drøftelse igangsættes handlinger på klasseniveau.
Handleplaner på baggrund af ETU indgår i opfølgningsplanen på institutionsniveau.
Undervisningsmiljøvurdering (UMV)
Undervisningsmiljøvurdering gennemføres hvert tredje år. UMV tager udgangspunkt i den aktuelle ETU. Arbejdsmiljølederen er ansvarlig for at sammensætte en arbejdsgruppe med deltagelse af elever valgt af elevrådet og evt. andre relevante deltagere. Gruppen udarbejder en undervisningsmiljøvurdering og en handleplan, som forelægges MIO.
Arbejdspladsvurdering (APV)
Den lovpligtige APV afholdes hvert tredje år. Formålet med APV er at sikre et godt arbejdsmiljø for alle ansatte. APV-processen er inddelt i disse faser: Afdækning, beskrivelse, prioritering, udarbejdelse af handleplan og opfølgning. Arbejdsmiljøudvalget er ansvarlig for afviklingen af APV. Andre aktører inddrages, hvor det er relevant. APV-proces og resultater drøftes i MIO.
Medarbejderudviklingssamtale (MUS)
Formålet med MUS er at medarbejder og leder drøfter medarbejderens kompetenceudviklingsbehov med udgangspunkt i skolens strategiske mål og aktuelle indsatsområder og, for det pædagogiske personales vedkommende, i årets undervisningsevalueringer. Der afholdes medarbejderudviklingssamtale med samtlige medarbejdere en gang årligt. Ledelsen foretager en opsamling af generelle tendenser i samtalerne, og denne opsamling forelægges MIO.
Løbende resultatvurdering
Data fra UVM’s uddannelsesstatistik vedrørende karaktergennemsnit, løfteevne, trivsel og gennemførsel indhentes når de er tilgængelige, og analyseres med henblik på at finde styrker og svagheder og for at blive opmærksomme på behov for handling. Endvidere indgår disse data i skolens selvevaluering som en del af vidensgrundlaget for at identificere de indsatsområder, der skal indgå i den årlige opfølgningsplan. Data anvendes således både i forbindelse med en løbende monitorering af skolens resultater og som en løbende opfølgning på de udvalgte indsatsområder.
De nyeste data fra UVM kan ses her:
Opsummering: Hvem arbejder med hvad?
Bestyrelse: Godkende ledelsesberetning, selvevaluering, opfølgningsplan, målformulering.Ledelse: Løbende resultatvurdering, udarbejdelse af ledelsesberetning, selvevaluering, opfølgningsplan og målformulering.
MIO: Kompetenceudviklingsstrategi, MUS-koncept, MUS-opsamling, overordnede rammer for APV.
PSU: Drøfte selvevaluering, bidrage til udarbejdelse af opfølgningsplan.
Arbejdsgrupper og udvalg: Nedsættes bl.a. som et led i opfølgningsplanen. Afrapporterer til PSU.
Klassemøde/lærerteam: Drøfte klasseresultater af ETU og udarbejde handleplaner på baggrund heraf.
PR: Drøfte selvevaluering og opfølgningsplan. (Drøftelsen af selvevalueringen sker evt. på et medarbejderseminar)
TAP-råd: Drøfte selvevaluering og opfølgningsplan.
Elevråd: Drøfte ETU og selvevaluering, medvirke til udarbejdelse af undervisningsmiljøvurdering, bidrage til opfølgningsplan.
2. Evaluering og kvalitetsudvikling af undervisningen
Evaluering og kvalitetsudvikling af undervisningen
Ved undervisningsevaluering forstås evaluering af undervisningens organisering og gennemførelse.
Undervisningsevaluering har flere formål:
- Underviseren får viden om hvordan eleverne oplever undervisningen og det udbytte de får af undervisningen
- Eleverne får lejlighed til at reflektere over hvordan de lærer, og hvad de har lært
- Evalueringen fungerer som et afsæt for dialog mellem lærer og elever om hvordan undervisningen bedst organiseres, og hvordan eleverne får det største læringsudbytte af undervisningen.
- Resultaterne fra undervisningsevalueringen indgår i MUS som afsæt for dialog mellem lærer og leder om undervisningen.
- Mulighed for at finde frem til gennemgående temaer i undervisningsevalueringerne ved opsamling efter MUS.
Der er følgende krav til undervisningsevaluering på alle hold:
- Undervisningen skal evalueres løbende i samarbejde med eleverne.
- Der skal anvendes forskellige evalueringsformer, såvel mundtlige som skriftlige.
- En gang årligt evalueres undervisningen på alle hold ved hjælp af et spørgeskema, der er fælles for alle. Skolens aktuelle indsatsområde(r) kan afspejle sig i særlige spørgsmål i spørgeskemaet. Der laves en tidsplan for hvornår der evalueres ved hjælp af skemaet på de enkelte hold.
Efterbehandling
Ved skriftlige evalueringer skal læreren efterfølgende give klassen en tilbagemelding med en sammenfatning af evalueringens resultater, og resultaterne skal danne afsæt for en fremadrettet dialog med klassen om undervisningen.
Undervisningsevalueringer og MUS
Til den årlige MUS medbringer læreren en sammenfatning af de vigtigste pointer fra årets undervisningsevalueringer. Sammenfatningen skal indeholde:
- De vigtigste pointer fra evalueringerne
- De vigtigste pointer fra dialogen med klassen
- Hvad der blev besluttet sammen med klassen
- også specifikke resultater i forbindelse med indsatsområder
Sammenfatningen indgår i en drøftelse mellem leder og lærer af lærerens kompetenceudviklingsønsker og -behov.
Møder med faggrupper
Til hver faggruppe er tilknyttet en leder. Faggruppens leder deltager en gang om året i et faggruppemøde. Faggruppe og leder drøfter på mødet de faglige resultater i faggruppen og den faglige og didaktiske udvikling i faggruppen.
3. Evaluering af elevernes udbytte og feedback til eleverne
Evaluering af elevernes udbytte og feedback til eleverne
Evalueringsstrategien har som sit grundlag bestemmelserne i Gymnasieloven, § 28 og 35 samt Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser § 19-23 og § 42.
Formål: Evalueringsstrategien skal sikre at der sker regelmæssig evaluering af elevernes faglige standpunkt og udvikling. Strategien skal sikre at evalueringen sker på en måde, så eleverne inddrages, og den skal sikre at den enkelte elev får viden om sit faglige standpunkt, og om hvordan eleven kan forbedre sig fagligt.
Løbende evaluering af elevernes faglige udbytte
Elevernes udbytte af undervisningen evalueres løbende. Evalueringen tilrettelægges af faglæreren, og integreres i den daglige undervisning. I tilrettelæggelsen af evalueringen skal variation af evalueringsformer tilgodeses, og evalueringen skal knytte sig til såvel fagenes mål som til de mål eleverne sætter for sig selv.
I alle fag afsættes tid til at eleverne kan selvevaluere, dvs. reflektere over egen indsats og eget udbytte i undervisningen. De enkelte lærer vælger selv en passende metode. Det anbefales at eleverne får lejlighed til at selvevaluere i forbindelse med standpunktskarakterer og/eller den skriftlige evaluering i Lectio.
Centralt fastlagte evalueringsbegivenheder
Oversigt over interne evalueringsbegivenheder på HF:
- Screeninger i forbindelse med studiestart i dansk, engelsk og matematik
- Lærernes faglige evaluering i Lectio: I alle fag formulerer faglæreren en skriftlig faglig vurdering af eleven på faste tidspunkter i løbet af året. Den skriftlige vurdering skal inddrage elevens indsats og faglige niveau samt anvise hvordan eleven kan forbedre sig. Læreren skal gennem evaluering af elevernes udbytte sikre sig et grundlag for den faglige vurdering.
- Evalueringssamtaler: I bestemte fag afholdes efter en fastlagt plan individuelle evalueringssamtaler. Samtalen tager udgangspunkt i elevens selvevaluering og lærerens faglige evaluering.
- Afdækning af kompetenceudvikling (midtvejsevaluering): Efter 1. semester forgår der en afdækning af elevens foreløbige kompetenceudvikling i fagene dansk, engelsk og matematik.
- Skriftlige årsprøver: Der afholdes skriftlige årsprøver i dansk og engelsk ved afslutningen af 1. hf.
- Skriftlige terminsprøver: Der afholdes skriftlige terminsprøver i foråret før en skriftlig eksamen i et fag.
Oversigt over interne evalueringsbegivenheder på 2-årigt stx
- Studiesamtaler: Studiesamtalen er en refleksionssamtale mellem eleven og en faglærer (DA/Hi/STR-fag) og skal fokusere på elevens faglige udvikling fra elev til studerende. Studiesamtalen finder sted en gang pr. semester på de første 3 semestre og er placeret sådan, at den understøtter de øvrige evalueringsaktiviteter på STX.
- Standpunktskarakterer: gives i 1. semester kun i fag der afsluttes i 1. semester. I 2. semester gives terminskarakter i de fag der afsluttes i 2. semester, samt standpunktskarakter i alle fag ved skoleårets afslutning. I fag , hvor der ikke gives karakter, gives en skriftlig evaluering i Lectio. På 2. år gives standpunktskarakterer i alle fag.
- Skriftlige og mundtlige årsprøver og terminsprøver: Der afholdes årsprøver og terminsprøver i alle studieretningsfag samt i alle fag med skriftlig eksamen.